INFO TIL MODSTANDERHOLD
Velkommen til Viking Rønne Håndbold
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Bornholm og til en hjemmekamp i Rønne Idrætshal. Vi sætter stor pris på, at I tager turen til øen, og vi håber, at I får en god oplevelse – både på og uden for banen.
Kampdagen
Vi lægger vægt på at skabe gode rammer om vores hjemmekampe.
Til alle hjemmekampe er der speaker, og efter kampen kåres kampens spiller for både hjemme- og udehold. Præmierne er sponsoreret af Svaneke Bryghus.
Rejsetilskud
Alle hold, der spiller turneringskamp på Bornholm, modtager et rejsetilskud på 3.500 kr. tur/retur gennem DHØ.
Hvis kampen skal flyttes
Har I ikke mulighed for at spille på den aftalte dato, vil vi meget gerne forsøge at finde en ny dato sammen med jer.
Kontakt os på vikinghaandbold@gmail.com, så finder vi en løsning.
Transport til Bornholm
Færge
Billetter kan bestilles hos:
- Bornholmslinjen (med bil via Ystad eller Køge)
- Kombardo Expressen (med bus fra København)
Fra færgeterminalen i Rønne er der ca. 2,2 km til Rønne Idrætshal.
Fly
Ønsker I at flyve til Bornholm, kan billetter bestilles hos DAT (Danish Air Transport).
Mad og indkøb
Der er desværre ikke mulighed for at købe mad i hallen.
Den nærmeste dagligvarebutik er REMA 1000, som ligger cirka 500 meter fra Rønne Idrætshal, hvis du går langs cykelstien.
Spisesteder i Rønne
Mange af vores modstandere vælger at gøre turen til Bornholm til en hyggelig oplevelse med en overnatning og et restaurantbesøg.
Vi kan blandt andet anbefale:
- Café Gustav
- Café Munter
- Pizza Kebab House (takeaway og tilbyder levering fra kl. 16:45)
- Texas
Overnatning
Søger I en billig overnatningsmulighed, kan vi anbefale at kontakte Rønne Idrætsklub, som udlejer et klublokale, der ligger lige ved siden af Rønne Idrætshal.
Ønsker I lidt mere komfort, kan vi anbefale BB-Hotel Rønne.
Ønsker I en sjov aften i byen, kan vi anbefale Palæen i Rønne eller Pilen i Allinge. Her er der også rigtig god chance for at møde spillere fra Viking :-).
Har I spørgsmål?
Har I spørgsmål om kampen, transport eller jeres ophold på Bornholm, er I altid velkomne til at kontakte os på vikinghaandbold@gmail.com.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Bornholm og ønsker jer en rigtig god tur.